Projektet var en fuldtidspraktik i Blaffernationen, hvor vi især arbejdede med at forberede etableringen af officielle blafferstoppesteder i samarbejde med Næstved Kommune. Jeg har hovedsageligt arbejdet med produktudvikling og borgerinddragelse, hvor vi har forsøgt at inkludere unge og lokale i processen op til etableringen af de nye stoppesteder.
Den rapport der ligger her, bærer præg af at være en praktikrapport, der har meget fokus på min personlige læring igennem praktikken. Jeg har lært rigtig meget om tilværelsen som opstartsvirksomhed og om min egen arbejdsproces.

Projektet undersøger hvorvidt bofællesskaber bidrager til udvikling af liv og aktiviteter i landsbyer. Empirien er hovedsageligt tre fokusgruppeinterviews i tre forskellige bofællesskaber i landsbyer på Sjælland. Projektet konkluderer, at bofællesskaberne kan være skabende aktører i landsbyer, og at beboerne ofte er aktive medborgere der også engagerer sig i foreningslivet i lokalsamfundet.

I dette bachelorprojekt undersøges det, hvordan målrettet regulering af kvælstofudledning fra landbruget kan håndteres i lokale netværk af landmænd og andre lokale interessenter.
Netværksstyring er et teoretisk begreb for en styringsform, hvor samfundsmæssige styringsopgaver håndteres af autonome interdependente aktører. Ud fra teori og erfaringer fra ind- og udland bliver det undersøgt, hvad der skal til, for at lokale styringsnetværk kan opstå og fungere inden for landbruget, hvordan der kan etableres et system omkring styringsnetværkene, der sikrer, at kvælstofudledningen bliver håndteret.

Mange vindmølleprojekter møder modstand fra lokale borgere grundet NIMBY effekten. Gennem interviews med tre vindmølle-“modstandsgrupper” undersøges den underliggende frustration bl.a. borgerne, og vi konkluderer, at det især skyldes kommunens og bygherrers kommunikation i borgerinddragelsen og planlægningsperioden. De formår ikke at nå ud til de reaktive borgere, som derfor føler sig løbet over ende og organiserer sig i modstand mod hele vindmølleprojektet

På baggrund af en teoretisk forståelse af mobilitet og Kauffman’s motilitetsbegreb, undersøges studerende på “By-, Energi- og Miljøplanlægning” bacheloren på tværs af Allborg Universitets campi i København og Aalborg. Gennem fokusgruppeinterviews undersøges det hvorvidt de studerende samarbejder eller opbygger social kapital med deres medstuderende på det andet campus. Vi kommer frem til fem parametre der påvirker der påvirker de studerende virtuelle motilitet: adgang, kompetencer, motivation/behov, vaner og sociale relationer.

Projektet undersøger hvordan øget sortering af husholdningsaffaldet bedst implementeres på Bornholm. Projektet følger et pilotprojekt i landsbyen Hasle og fokuserer på affaldsselskabet BOFA’s kommunikation til borgerne.
Gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i Hasle undersøger vi borgernes holdning til pilotprojektet og særligt kommunikationsdelen. Særligt fremhæves BOFA’s inddragelse og samarbejde med forskellige lokale interessenter, såsom brugsen og skolen, som værende særligt godt.