Abstract
Dronning Louises Bro er efter omlægningen af Nørrebrogade blevet et populært byrum, der nu ikke kun er en transitzone, men også et opholdsrum. På baggrund af dette undersøger projektet, hvilke rumlige kvaliteter Dronning Louises Bro tilbyder, og hvordan disse tilegnes og videreudvikles gennem livet på broen. Projektet konkluderer at broens rumlige kvaliteter er en medskabende faktor for broens konstant udviklende byliv og identitet. Mangel på planlægning giver samtidig mulighed for midlertidighed og alternativ tilegnelse af rumlige kvaliteter, som resulterer i nye sociale praksisser på broen.
