Specialet stiller skarpt på, hvordan tidligere industrihavne kan udvikles til nye bykvarterer med afsæt i stedbundne fysiske, sociale og symbolske perspektiver. Afsættet for specialet er en industrihavn placeret i hovedbyen Nykøbing Falster i én af landets landkommuner, Guldborgsund Kommune. Vi har fulgt den tidlige planlægningsproces på tæt hold, hvor et væld af aktører, fysiske miljøer, historier og interesser er på spil i byplanlægningen af Nykøbing Falster havn. For at favne den komplekse byplanlægning fokusere specialet på om en relationel tilgang til byplanlægning af havne er vejen frem.

Projektet undersøger, hvilken betydning den kommunale anvisning af udsatte borgere kan have for social segregation. Undersøgelsen tager afsæt i den kommunale anvisning i Esbjerg Kommune, hvor almene boligorganisationer og Esbjerg Kommune har forskellige rationaler i samarbejdet om at finde en passende bolig til de udsatte borgere. Økonomiske ressourcer er af betydning i denne forhandling, der ender med at have indflydelse på, at socialt udsatte borgere i højere grad anvises til specifikke bydele i Esbjerg.

Projektet undersøger, hvordan processen fra visioner for en ny bydel til en konkret lokalplan er præget af forskellige aktører i planlægningsprocessen. Projektet tager afsæt i byudvikling i Høje-Taastrup Kommune, hvor Realdania By og Byg i samarbejde med Høje-Taastrup Kommune udvikler den ny bydel i Hedehusene Nærheden. Undersøgelsen viser, at realisering af visionerne for Nærheden er influeret af forskellige rationaler, hvor især økonomisk interesse i at sikre merværdi til Realdania By og Byg og tilflytning af ressourcestærke borgere til Høje-Taastrup Kommune præger bestemmelserne.